Portrætterne er sort/hvid billeder, og teknikken er en kombination af digital og analog fotografi.
Modellerne fotograferes på digital kamera, billederne redigeres i photoshop, hvorefter de overføres til polaroid foto. Herefter bliver fotografierne skilt fra plastikrammen ved hjælp af 80° varmt vand, og løftes over på akvarelpapir hvor de rettes ud med en fin pensel.
Strukturen i akvarelpapiret giver en fin stoflighed, og understøtter de naturlige og ærlige portrætter, som er optaget i et blødt studie/dagslys.





